Seniorprojektindkøber/strategisk indkøber – vær med, når vi bygger verdens første Energiø [Denmark]
Vil du være med helt fra starten, når vi kører et udbud i milliardklassen, der får en stor betydning for den danske energisektor og dermed den grønne omstilling?
Så er du måske vores nye seniorindkøber, som er med til at sætte retningen for indkøb af kabler og bygninger til Energiø Bornholm.
”Du får en vigtig rolle i et kæmpestort projekt og arbejder sammen med dygtige specialister med mange forskellige fagligheder. Samtidig får du rammerne til at skabe en sund work-life-balance,” siger din nye leder, Søren Vittarp.
Få indflydelse på et banebrydende projekt
Sammen med Energistyrelsen opfører vi en højspændingsstation og lægger kabler, der skal forbinde øens elementer og lede strømmen videre til Tyskland og Sjælland, hvor der bygges et modtageanlæg.
Øen er den første af sin slags og kommer til at kunne producere strøm, der svarer til 3 mio. husstandes forbrug. Du kan se meget mere om projektet her.
Du er med i processen fra start til slut
Du vil tage del i indkøbet af sø- og landkabler samt installation af dem.
Du skal arbejde sammen med kolleger fra hele vores organisation, bl.a. indkøbere, teknikere, ingeniører og jurister. Din base er på hovedkontoret i Fredericia. Du er med i hele indkøbsprocessen, når du:
- lægger strategien for, hvordan vi tilgår markedet indenfor dit område, så vi får det bedste resultat
- arbejder efter EU’s forsyningsvirksomhedsdirektiv, hvorfor det vil være en fordel at kende til offentlige udbud
- udarbejder udbudsmateriale, evaluerer tilbud samt faciliterer og gennemfører forhandlinger m.v.
- sikrer, at de endelige vilkår afspejler de forhandlede resultater i samarbejde med kontraktjuristerne
Når alle aftalerne er forhandlet på plads, finder vi sammen ud af, hvad dit næste skridt skal være. Du kan fx opstarte indkøbsprocessen på et andet nyt, spændende projekt, eller du kan følge arbejdet med Energiøens kontrakter til dørs som Contract Manager.
Få fagligt dygtige kolleger og en hverdag i balance
Du bliver en del af et team på p.t. 10 kolleger, der arbejder med indkøb og contract management til de strategiske projekter. Her er vi fælles om den høje faglighed, og vi har en god og sund dynamik imellem os som mennesker.
Samtidig bliver du også en del af en virksomhed, der ved, at en hverdag i balance er vigtig for vores medarbejdere. Derfor tilbyder vi hjemmearbejdsplads og giver dig rammerne for at kunne planlægge din arbejdsdag, som det giver bedst mening, for dig og for projektet.
Målrettet indkøber med projekterfaring
Du er resultatfokuseret, og du ved, at vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen. Det betyder også, at du trives med at have en bred kontaktflade til mange mennesker.
Og så forestiller vi os, at du:
- har flere års erfaring med strategisk indkøb/projektindkøb, hvor du har været en nøglespiller i at opnå resultater
- er en god strateg, der kan formulere og kommunikere komplekse problemstillinger på en god måde
- har erfaring med at indgå i en projektorganisation/projektarbejde
- har erfaring med offentlige indkøb (eller har interesse i at lære om det)
- har erfaring med køb af tekniske produkter
- måske har en økonomisk eller teknisk bachelor, men det er ikke et krav
- kan begå dig på engelsk både mundtligt og skriftligt
Ansøgning og kontakt
Send dit cv og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest d. 26. november 2023. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen før ansøgningsfristen, hvis vi finder den rette kandidat inden da. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Vittarp på tlf. +45 3071 9907.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik\.
Energinet Koncernøkonomi og Business Support understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.
+45 3071 9907
$ads={1}
Comments
Post a Comment